FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
“Vi formidler viden om internettet ved at stille viden og netværk til rådighed, så vores medlemmer får øget udbytte af deres online aktiviteter.”FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K

Tlf.: 7225 5601
kontakt@fdih.net
www.fdih.net

CVR nr. 20470135
Danske Bank
Reg. nr. 3001
Kontonr. 3001908839
IBAN DK9230003001908839
SWIFT DABADKKK

Vinderne E-handelsprisen '07

 

Nystarterprisen
1. pladsen - www.zyb.com
Juryens udtalelse: Zyb tilbyder enkel og nem backup, restore og deling af mobilens kontakt og kalenderinformation. Med mobiltelefonens globale udbredelse og betydning i alles hverdag, ser juryen timingen som værende rigtig og således med et overordentlig stort vækstpotentiale for konceptet. Konceptet gør en teknisk kompleks funktionalitet let tilgængelig og dermed grundlaget for en international udbredelse og anvendelse. Zyb har formået at forme et overskueligt univers, som giver brugerne en enkel indgang til anvendelsen af dets funktioner. Juryen kunne godt se Zyb deltage i kampen om Internationaliseringsprisen 2008.

2. pladsen - www.retnemt.dk
3. pladsen - www.torvet.dk

Innovationsprisen
1. pladsen - www.trendsales.dk
Trendsales har gjort det legitimt for alle mænd at sidde med deres bærbare computer i sofaen om aftenen. For nu sidder kvinderne med deres bærbare ved siden af. Trendsales har haft stor succes med at skabe e-handel til kvinder (og i parentes til mænd). Koblingen af community og handel fungerer og hvor andre e-handelsforretninger blot fokuserer på transaktionen, har Trendsales godt fat i den sociale proces en handel involverer. Næsten uden markedsføring og med et meget højt antal genbesøg har Trendsales skabt sig et solidt fundament. Trendsales får Innovationsprisen for at koble community og handel på en ny og effektiv måde, der inddrager brugerne på deres egne præmisser og skaber tusindvis af nye e-handlende.

2. pladsen - www.3.dk
3. pladsen - ebookingconcepts.com

Købmandsprisen
1. pladsen - www.dba.dk
Juryens udtalelse: Vinderen er et skoleeksempel på, hvordan en traditionel virksomhed med modige beslutninger kan ændre sin forretningsmodel fuldstændigt fra det traditionelle til det netbaserede. Det er få traditionelle virksomheder, der har gennemført et så vellykket teknologiskifte som Den Blå Avis. Den Blå Avis var i mange år en succesrig avis til formidling af køb og salg mellem danskerne, men har med nettet som platform fremelsket en ny og levedygtig forretningsmodel. Det har utvivlsomt været en fordel for Den Blå Avis, at dets brand var kendt på forhånd, da man begyndte overgangen til at bruge internettet. Alligevel må det erkendes, at dba.dk har opnået en imponerende status blandt de danske e-handelssteder. Dba.dk er for mange danskere den naturlige markedsplads, når bilen, lejligheden eller kanariefuglen skal sælges. Desuden var Den Blå Avis blandt de første til at insistere på, at der skulle betales for alle serviceydelser. Det har været med til at opdrage internetbrugerne til, at man godt kan betale for indhold på nettet. Det er godt købmandskab og der er derfor ingen tvivl om, at Den Blå Avis er en fortjent vinder af e-handelsprisen 2007.

2. pladsen - www.saxobank.com
3. pladsen - www.dating.dk

Internationaliseringsprisen
1. pladsen - www.spamfighter.com
SPAMfighter har formået hele vejen igennem at etablerer sig internationalt og på nettets betingelser. På produktniveau melder brugerne løbende SPAM tilbage til en central udvikling og udnytter internettet internationalt til løbende forbedring af eget produkt. SPAMfighter har derved skabt grundlaget for et internationalt skalerbart forretningskoncept. Distributionen af produktet er ligeledes international og kun net-baseret, men tilpasset lokale sproglige, lovmæssige og kulturelle betingelser. Ydermere er online marketing i top og tilpasset lokale vilkår. Endelig er der vist en flot vækst, der er med til at vise vejen for en international succes.

2. pladsen - www.just-eat.dk
3. pladsen - www.autocom.dk

Brancheprisen
1. pladsen - www.sterling.dk
Juryens udtalelse: Sterling har en meget innovativ hjemmeside, hvor de formår at give brugeren en række valgmuligheder og optimeringer uden risiko for, at brugeren mister overblikket. Graden af brugervenlighed er utrolig høj igennem hele hjemmesiden og juryen vurderer, at den er i en klasse for sig selv i forhold til god usability. Integrationen til tillægsprodukter af høj relevans, som f. eks biler og hoteller, fungerer godt på Sterlings hjemmeside. Sterlings hjemmeside bidrager absolut til gode brugeroplevelser på internettet!

2. pladsen - www.skisport.dk
3. pladsen - www.mytravel.dk

Brugerprisen
1. pladsen - www.dtf-travel.dk
I denne kategori har juryen været hele Danmark. Afstemningen er nemlig foregået på den måde, at alle brugere har haft mulighed for at gå ind og stemme. Her er det danskerne, som har været eksperterne. Afstemningen er foregået på e-handelsprisens hjemmeside, hvor omkring 35.000 brugere har været inde og stemme på deres favorit butik eller service. Dén, der suverænt fik flest stemmer, var DTF-travel, som løb overbevisende med sejren. De nominerede var:

Juryens Specialpris
1. pladsen - www.LEGOfactory.com
Juryens udtalelse: LEGO har endnu en gang revolutioneret deres interaktion med brugerne over nettet. Man kan vælge klodser, sætte dem sammen og dele sine konstruktioner med andre. Brugeren er helt integreret i alle dele af processen og det sker på en måde, som er tro mod LEGO-ånden og med et superflot bruger-interface, der er helt i verdensklasse. Kort sagt: Man får lyst til at lege med LEGO! De nominerede var:

Æresprisen
Gives til Peter Schou, Lån & Sparbank.
Juryens udtalelse: Æresprisen uddeles af FDIHs bestyrelse til en nytænkende ildsjæl inden for e-handel og -service.
I år har FDIHs bestyrelse valgt at fokusere på et område, som var en af de tidlige succeser, nemlig PC banker og senere internetbanker. Én bank har under ledelse af sin administrerende direktør konsekvent været længst fremme i skoen og Æresprisen går derfor i år til den netop afgåede direktør for Lån & Spar Bank - Peter Schou. Lån & Spar Bank har under Peters ledelse været først i verden med en online bank - det skete i 1993 - først i Danmark i 1997 med en internetbank (dog samtidig med to andre banker) - og Lån & Spar Bank har konsekvent tænkt elektronisk og har bl.a. udleveret mere end 1 mio. elektroniske rådgivningsværktøjer til alle interesserede. Peter Schou er en ægte ildsjæl, der i mange fora har arbejdet for at fremme e-handel bl.a. ved at få den gode historie om handel på nettet, ud over rampen.

Bookmark and Share
MELD DIG IND I FDIH

Læs om fordelene ved at være medlem af FDIHs netværk. Se hvem der allerede er medlem.

NYHEDSBREV

FDIHs nyhedsbrev Update udkommer en gang om ugen med information om aktuelle aktiviteter, nyeste statistikker og redaktionelt stof omkring e-business.

Tilmeld dig FDIH Update
FÅ NYT FRA FDIH MED RSS
//FOR ALLE
VIDENBANK

Hold dig opdateret med viden og information om FDIHs aktuelle projekter