Inspiration, netværk og viden
ud over det sædvanlige
FDIHs erfa-grupper undersøger, udvikler, diskuterer og handler inden for gruppernes emneområder
At deltage i en erfa-gruppe giver mulighed for at få viden, udvikle kompetencer og dyrke netværk professionelt såvel som personligt.
Vi lægger vægt på, at der både er tid til at netværke samtidig med, at der kommer relevante temaer på bordet inden for de givne områder – både til møderne – men også i vores web-forum, hvor medlemmer kan diskutere, dele filer, aftale møder mv.
Du kan læse om FDIHs erfa-grupper ved at klikke på emnerne i menuen til venstre.
De enkelte erfa-grupper er udformet ud fra medlemmernes ideer og principper. Det vil sige, at grupperne kan være forskelligt skruet sammen alt efter, hvad gruppen er blevet enige om i samarbejde med FDIH.
Sådan fungerer en FDIH erfa-gruppe
Der afholdes typisk fire til fem møder årligt
Møderne er en blanding af oplæg, debat og virksomhedsbesøg
Diskussionerne er fortrolige og formen er åben
Typisk er der 10-15 beslutningstagere i en erfa-gruppe
Erfa-gruppen fastsætter selv agenda, mødetidspunkt og mødelængde
Erfa-gruppen fastsætter selv format og mission for gruppen
Erfa-grupperne kommer med oplæg til seminarer og øvrige FDIH arrangementer
Erfa-grupperne fungerer som kompetencecentre for FDIH
Erfa-grupperne kan beslutte at handle eksternt i gruppens navn
Du får mulighed for at deltage i arrangementer, hvor du kan tilegne dig faglig viden og erfaring.
Det er vigtigt for os, at give vores medlemmer tidssvarende temaer og klæde dem på til deres dagligdag med inspiration fra temaer og de andre medlemmer i erfa-grupperne.
Du kan se kommende mødedatoer under de enkelte erfa-grupper.
Information
Er din virksomhed medlem hos FDIH og har du lyst til at deltage i en erfa-gruppe?
Så send en mail til FDIH.