Som interesseorganisation ønsker vi, at e-business sættes på dagsorden
FDIH har fra start markeret sig som den interesseorganisation, der er sætter den kommercielle anvendelse af internettet på den politiske dagsorden.
Vi arbejder for:
- Selvregulering – fordi vi tror at det virker bedst i en verden, der forandrer sig hurtigt
- Fornuftig digital infrastruktur – både det teknologiske og reguleringsmæssige grundlag for at drive forretning på nettet skal være i orden
- Trygge rammer – forbrugere og virksomheder skal trygt kunne bevæge sig og handle på nettet. Derfor har vi taget en lang række initiativer for at sikre dette (forbrugersikkerhed, e-mærket osv.)
- Fjernelse af barrierer – der findes en række barrierer, som truer med at gøre det mere vanskeligt at udnytte nettets kommercielle potentiale. Lige fra spam, virus over ikke tidssvarende ophavsret til manglende konkurrence. Vi arbejder for at undgå disse trusler!
FDIHs politiske arbejde kommer til udtryk på forskellig vis. Først og fremmest gennem almindeligt informationsarbejde i medierne og på konferencer etc. Herudover er foreningen aktiv i diverse udvalg, afgivelse af høringssvar mv.
Læs mere i pressearkivet!