FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
“Vi formidler viden om internettet ved at stille viden og netværk til rådighed, så vores medlemmer får øget udbytte af deres online aktiviteter.”FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K

Tlf.: 7225 5601
kontakt@fdih.net
www.fdih.net

CVR nr. 20470135
Danske Bank
Reg. nr. 3001
Kontonr. 3001908839
IBAN DK9230003001908839
SWIFT DABADKKK

 28. august 2009:  Opdatering af artikel fra februar 2009      

Forbrugeraftaleloven er for nylig blevet ændret. Ændringen begrænser bindingsperiode og opsigelsesvarsel i løbende forbrugeraftaler indgået 1. januar 2010 eller senere.

 

Hidtil er det kun særlige typer af løbende tjenesteydelser, der har været omfattet af forbrugeraftalelovens regel om bindingsperioder og opsigelsesvarsler, f.eks. vagt- eller redningstjenester, undervisning og regnskabs- eller revisionsvirksomhed. Disse aftaler kan af forbrugeren opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, når der er gået 9 måneder efter aftaleindgåelsen.

 

Andre løbende forbrugeraftaler, end dem som er omfattet af forbrugerlovens hidtidige regel om bindingsperioder og opsigelsesvarsler, kan kun tilsidesættes efter aftalelovens almindelige regler om urimelige aftalevilkår, medmindre der er særlige regler i anden civilretlig lovgivning, f.eks. lejeloven.

 

Med ændringen af forbrugeraftaleloven er der sat grænser for bindingsperiode og opsigelsesvarsel for alle forbrugeraftaler, som ikke er omfattet af særlovgivning.

 

De nye regler finder anvendelse på forbrugeraftaler indgået 1. januar 2010 eller senere. Aftaler, der er indgået før 1. januar 2010, vil fortsat være omfattet af de hidtidige regler. Såfremt en aftale indgået før 1. januar 2010 bliver forlænget 1. januar 2010 eller senere finder de nye regler anvendelse på aftalen.

 

For forbrugeraftaler om levering af tv-programmer, hvor der samtidig som led i aftalen stilles modtageudstyr til rådighed for forbrugeren, er skæringsdatoen dog 1. januar 2012.

 

Den nye hovedregel er, at forbrugeraftalers længste bindingsperiode er 5 måneder og længste opsigelsesvarsel er 1 måned til udgangen af en måned. Dette betyder, at den længste reelle bindingsperiode inklusive opsigelse for de aftaler, der er omfattet af hovedreglen, vil være på 6 til 7 måneder, afhængig af hvornår på måneden forbrugeren vælger at opsige aftalen.

 

Til denne hovedregel er der to vigtige undtagelser:

 

For det første finder den ikke anvendelse på aftaler, hvor alle ydelserne efter aftalen skal leveres indenfor et år efter selve aftaleindgåelsen, hvis den samlede pris for de købte ydelser ikke overstiger kr. 2.000, og den samlede betaling sker indenfor 14 dage efter aftalens indgåelse. Dette vil medføre, at f.eks. privates hostingaftaler med webhoteller, årskort til forlystelsesparker o.l. normalt ikke vil være omfattet af hovedreglen.

   

Hvis en forbruger gyldigt opsiger en aftale før udløbet af aftaleperioden og derfor skal have tilbagebetalt en eventuel forudbetaling har brugeren ret til at tage hensyn til sæsonmæssige udsving i værdien af den løbende ydelse.

 

Har du spørgsmål til lovændringen eller andre juridiske forhold relateret til e-handel, kan du som medlem af FDIH gratis rette henvendelse til LETT Advokatfirma, der står for FDIHs Juridisk Helpdesk.

For det andet finder hovedreglen heller ikke anvendelse på aftaler, hvor den samlede årlige pris for de købte ydelser i henhold til aftalen overstiger 20.000 kr., hvis aftalen medfører store startomkostninger for den erhvervsdrivende eller værdiforringelser af produktet, der overstiger den gennemsnitlige pris for 6 måneders løbende levering. Som eksempel herpå kan nævnes leasing af en ny bil. I disse tilfælde, må der indgås aftaler med en længste bindingsperiode på 11 måneder og et længste opsigelsesvarsel på 1 måned til udgangen af en måned, således at der accepteres en samlet reel bindingsperiode på 12-13 måneder.

 

Aftaler, der er indgået før 1. januar 2010, vil fortsat være omfattet af den nuværende lov. Såfremt en aftale indgået før 1. januar 2010 bliver forlænget 1. januar 2010 eller senere, finder de nye regler anvendelse på aftalen.

 

Artikel modtaget fra LETT advokatfirma.

 

Har du spørgsmål til lovforslaget eller andre juridiske forhold relateret til e-handel, kan du som medlem af FDIH gratis rette henvendelse til LETT Advokatfirma, der står for FDIHs Juridisk Helpdesk.

  
Bookmark and Share
MELD DIG IND I FDIH

Læs om fordelene ved at være medlem af FDIHs netværk. Se hvem der allerede er medlem.

NYHEDSBREV

FDIHs nyhedsbrev Update udkommer en gang om ugen med information om aktuelle aktiviteter, nyeste statistikker og redaktionelt stof omkring e-business.

Tilmeld dig FDIH Update
FÅ NYT FRA FDIH MED RSS
//FOR ALLE
VIDENBANK

Hold dig opdateret med viden og information om FDIHs aktuelle projekter